Min blog er flyttet og findes nu på magiskbolig.dk

En tidsel, en rose, en tulipan, en kirsebærgren. Okay, jeg ved ikke lige, hvor man finder et eukalyptustræ på Nørrebro, men derudover kunne min buket sagtens bestå af blomster og grene, som jeg selv havde samlet i naturen.

Jeg har dog ikke været på jagt i kvarteret med en nyslebet havesaks. Det er derimod en blomsterstylist hos firmaet bloomon, som har udvalgt de lange flotte blomster, jeg står bøjet ind over på billedet ovenfor. I går aftes var min søster og jeg nemlig til en workshop, hvor vi snittede og anrettede vores egne buketter. Nederst i indlægget kan du se, hvordan min buket endte med at se ud.

Det vilde håndplukkede look
Generelt synes jeg, at buketter kan blive lidt kedelige og flade, hvis blomsterne har samme højde. Jeg bryder mig heller ikke om, når looket er for sødt eller for stramt. Jeg er mere til det håndplukkede look, hvor forskellige blomster er sat lidt skødesløst sammen. En buket med vilde blomster fra vejkanten har en helt særlig skønhed over sig.

Det er denne skønhed, som jeg synes, man kan snyde sig til med blomster fra bloomon. Firmaet går efter at lave “perfekte uperfekte buketter”, og ud fra filosofien om, at less is more, mener de, at hver enkelt blomst bør have luft omkring sig og blive set. Deres koncept går ud på, at man gennem et abonnement får leveret blomster til døren, og så skal man ellers selv snitte stænglerne og anrette blomsterne i en vase. Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere på bloomon.dk.

Efter workshoppen bestilte jeg en månedlig levering, så nu er jeg spændt på, hvad der venter mig. Når jeg modtager min næste samling af blomster, vil jeg vise her på bloggen, hvordan du snitter og anretter blomsterne, og give tips til, hvordan du forlænger levetiden for buketten.

Marie Kondo og blomsterbuketter
Det nænsomme arbejde og den særlige opmærksomhed til hver enkelt blomst, er jeg overbevist om, er helt i Marie Kondos ånd. Med jævne mellemrum aer Kondo sine ejendele, og nogle gange taler hun endda med dem. Hendes pointe er, at du skal behandle dine ting godt og med respekt. At arbejde sanseligt med blomsterbuketter ligger altså godt i tråd med den KonMarie-filosofi, som min blog bygger på. I øvrigt skrev jeg også “Blomster” i min notesbog, da jeg lavede visualiseringsøvelsen, som jeg skrev om her.

Når jeg tidigere har købt blomster, er de de bare kommet med hjem og sat direkte op i vasen i samlet flok. Derfor var det anderledes at skulle give stænglerne et snit og placere dem enkeltvist i den store vase. Der var noget sanseligt over at stå lidt tid med en blomst i hånden og vurdere stænglens robusthed og dreje vasen lidt rundt. Jeg havde ansvaret for hver enkelt blomst. De robuste blomster og grene skulle placeres først, sådan at de dannede et gitterstativ i vasen, som de bløde sarte blomster kunne plottes ind i.

Hele essensen i KonMari-metoden er, at din oprydning skal tage udgangspunkt i positive følelser, og det er naturligvis vigtigt, at du helt fra begyndelsen lægger ud med den rigtige grundtilstand.

KonMari-metoden kan kun give dig redskaberne til at rydde op. Du er den eneste person, som kan beslutte, om du én gang og for alle vil gøre noget ved det.

Du bliver aldrig færdig med at rydde op, hvis du ikke går helhjertet ind i projektet. Derfor er allerførste trin i oprydningsprocessen en øvelse, der går ud på at identificere dit mål. Der må være en grund til, at du har besluttet dig for at rydde op. Hvad er det, du håber på at opnå?

Selvom du måske allerede har væbnet dig med affaldssække, opbevaringsæsker og gule rengøringshandsker, og du er ivrig efter at komme i gang med at sortere dine ejendele, er det vigtigt, at du ikke springer denne øvelse over.

Forestil dig, hvordan det er at leve i et ryddeligt rum
I første del af øvelsen skal du tænke over, hvordan din drømmelivsstil ser ud. Marie Kondo nævner en klient, som ønskede at lave yoga, inden hun gik i seng, men hun rodede så meget, at hun ikke havde nogen gulvplads. Under visualiseringsøvelsen forestillede klienten sig sit værelse med et nyt pink tæppe, hvor hun hver aften kunne sidde og drikke urtete og lave yoga, mens hun lyttede til klassisk musik og brændte aromatiske olier. Efter hun havde skabt dette billede for sig, gik hun i gang med at rydde op, og da hun var færdig, gik livsstilen i opfyldelse. Hvem ved, måske står hun netop nu i den stående bjerg-stilling til duften af lavendel.

Pointen med historien er selvfølgelig ikke, at du skal gå ud og købe et pink tæppe og et album med Chopin. Pointen er, at du skal tænke detaljeret omkring de ting, du godt kan lide, sådan at beskrivelsen bliver livagtig for dig. Hvis du savner inspiration, kan du kigge på billeder i boligmagasiner eller på nettet og gemme de billeder, der fanger dig. Du bør også tage noter. Du kan se et udpluk af mine noter og billeder til sidst i indlægget.

Hvorfor, hvorfor, hvorfor… ?
Når du har de forskellige punkter af din drømmelivsstil på plads, er det tid til anden del af øvelsen, nemlig at besvare spørgsmålet om, hvorfor du gerne vil leve sådan. Det gælder om at spørge så meget ind som muligt. Hvis du for eksempel har noteret, at du gerne vil lave yoga, så spørg dig selv hvorfor. Hvis svaret er, at det får dig til at slappe af, så spørg, hvorfor du gerne vil slappe af. Hvis du gerne vil slappe af for lettere at kunne falde i søvn, så spørg hvorfor du gerne vil have nemmere ved at falde i søvn. Hvis svaret er, at du ikke vil være træt den næste dag, så spørg hvorfor du ikke vil være træt. Her kunne svaret være, at du nyder dit liv mere, når du er veludhvilet.

Spørg gerne “hvorfor” tre til fem gange til hvert punkt, som du har noteret. Du tænker nok, at det jo giver sig selv, hvorfor du gerne vil leve din drømmelivsstil, men giv dig nu alligevel tid til at gå punkterne igennem, og giv dig tid at sætte ord på og gøre svarene så direkte og åbenlyse som muligt.

Efterhånden vil du se, at alle begrundelserne handler om at nyde livet og om at være lykkelig. Det virker måske indlysende, men det er vigtigt, at du selv finder frem til den erkendelse: Hele årsagen til at rydde op er at blive lykkelig.

Mine egen overvejelser: Hvorfor vil jeg gerne rydde op?
Egentlig har jeg gennem den sidste månedstid eller to taget hul på ovenstående øvelse uden at vide, at der var tale om en øvelse. Det var, før jeg overhovedet havde skænket Marie Kondo og denne blog en tanke. Jeg kan mærke, at det eftertænksomme tilløb har været godt for mig, for jeg føler mig meget motiveret og klar til at ordne hjemmet én gang for alle. Der er på en måde faldet et eller andet på plads inden i mig. Jeg bilder mig ikke ind, at det bliver let at rydde op (for guderne skal vide, at jeg ejer mange ting, og i tillæg til dette er jeg mere nostalgisk end beboerne i De Gamles By tilsammen), men jeg mærker helt ind i hjertet, hvad der må gøres. Nu er det “bare” at gøre det. Og med Marie Kondo og bloggen til at holde mig i ørene er jeg sikker på, at det nok skal lykkes.

Nedenfor har jeg lavet et udpluk af de billeder og kerneord, som jeg kom frem til i øvelsen. For mig rummer billederne og ordene nogle stemninger, som jeg vil holde fast i under oprydningsprojektet.

Foto: Herz & Blut

Foto: Homepolish

Foto: IPC+ Syndication/Livingetc/Matthew Williams

Foto: Handcut

Foto: Avenue Lifestyle

Foto: Daniella Witte

Foto: Herz & Blut

Foto: Housedoctor

Foto: Magisk Bolig

Hvad skal jeg dog vælge at smide ud i dag? Den grønne måske…

Gennem årene er jeg stødt på guides til oprydning i diverse kvindemagasiner, som anbefaler at bekæmpe rodet ved at tage en lillebitte bid hver dag. Og jeg bliver altid lidt opløftet – for det lyder virkelig overkommeligt! Ofte fraråder artiklerne endda at rydde for meget op: »Det bliver bare uoverskueligt, og du får det aldrig gjort,« advarer de glitrende sider. »Nej, tag i stedet én enkelt hylde eller én enkelt skuffe, og gør det til en vane at ordne lidt ad gangen«.

Hver gang jeg gik i gang med at rydde op på denne måde, forestillede jeg mig en mental tjekliste, og jeg begyndte for eksempel at rydde op i den øverste skuffe på badeværelset, for så at sætte flueben ved den på listen. Tjek, ahhh… sikken fryd. Dagen efter kunne jeg finde på at gennemgå alle mine kuglepenne og smide dem ud, som ikke virkede. Eller se, om der var nogle slidte strømper, som kunne lade livet.

Behøver jeg at skrive, at det ikke var en succes? Jeg har i forvejen tendens til at fordybe mig i detaljerne her i livet, og denne metode tillod mig at dvæle ved enkeltsager frem for de store flader. Jeg fik måske nok en skuffe med farveinddelt lingeri, som lå afsindigt smukt og sirligt (mens skabet ved siden af ikke kunne lukkes, fordi tøjmasserne havde udstødt et ærme, som sad i klemme), og jeg fik måske nok en bogreol, hvor bøgerne ikke blot stod alfabetisk, men også emneinddelt. Hvad jeg ikke fik, var orden i mit hjem.

Hvis du rydder en lille smule op hver dag, bliver du aldrig færdig
Mine oplevelser er åbenbart ikke enkeltstående, og Marie Kondo advarer direkte imod, at man rydder op på denne måde. Som hun siger: hvis det hidtil aldrig er lykkedes dig at holde orden, vil du finde det så godt som umuligt at gøre det til en vane at rydde op lidt ad gangen. Du kan nemlig ikke ændre dine vaner uden at ændre din tænkemåde.

Der er altså ingen short cuts. Man må igennem konmari-metoden for at få ændret, hvordan man tænker om oprydning, og som et resultat heraf tillægge sig nogle nye vaner. Som med så meget andet her i livet, hvor man gerne vil have foretaget en ændring, er der altså tale om en proces og en udvikling, ikke blot om at sætte flueben på en tjekliste i et livstilsmagasin. Æv da.

Hvorfor virker det ikke at rydde op en bid ad gangen?
Det korte svar er, at metoden ikke tager fat i den egentlige årsag til rodet, og at du i øvrigt aldrig bliver færdig. Efter at have læst første kapitel i Magisk oprydning har jeg udledt to pointer, som jeg vil fremhæve:

• Det klassiske oprydningstip om at smide én enkelt ting ud hver dag er dejligt overkommeligt, men hvis dit hjem roder, kommer det til at tage rigtig lang tid, før du ser en forskel. Desuden kompenserer tippet ikke for den faktor, at vi køber nye ting. Med andre ord: Det tempo du smider ud i, kan ikke følge med din shopping. Oven i det er der stor sandsynlighed for, at du efterhånden glemmer at smide den daglige ting ud.
• I begyndelsen er det inspirerende at tage en skuffe her og der, men det er svært at holde motivationen i det lange løb, fordi du ikke mærker en forskel i hjemmet. Succes afhænger af, om du ser resultater. Du skal i stedet investere din energi i at skaffe rodet af vejen i løbet af så kort tid, at du oplever en forandring.

Et rodehoveds bekendelser

Jeg holder meget af mode. For mig kan et print, et snit, et tekstil give en æstetiske følelse fuldt på højde med kunst. Med andre ord: Om det hænger på Louisiana eller i mit garderobeskab er ikke afgørende. Derfor har jeg de sidste 10 år været virkelig god til at købe nye klæder, men knap så god til at skille mig af med dem igen. Hvis du havde en Monet liggende i sokkeskuffen, ville du jo heller ikke smide den til genbrug (OK, en Monet er måske i overkanten, men så en Per Kirkeby-litografi).

Ud over at være loyal over for mine favoritdesignere så lader jeg mig gerne inspirere til impulskøb, når jeg falder over noget smukt. Det kræver ikke en kandidat i matematik at regne ud, at de mange køb sæson efter sæson kombineret med min jammerlige evne til at kassere ting er lig med et gigantisk pladsproblem. Derfor bliver en del af det tøj, jeg ikke bruger, opbevaret i kælderrummet.

I dag skulle jeg så i kælderrummet og hente en skjorte, som jeg har solgt på Trendsales (ja, det hænder trods alt, at jeg skiller mig af med en smule tøj). Den ellers fine Stine Goya-skjorte har noget guldtråd i sig, som heldigvis klør lidt. Jeg er mega-sart, hvad angår sådan noget kløe, og selv jeg kan se, at det er mest logisk at sælge skjorten videre, når nu jeg ikke vil få den brugt. Og ja, selv jeg kan også se, at det er skrupskørt at skrive “heldigvis” i den forrige sætning, men med de store mængder tøj, jeg skal give afkald på, er det befriende, at noget af det giver sig selv.

Da jeg var i kælderen, faldt jeg over en pose med nytårssager, som vist er fra, før vi bevægede os ind i 2010’erne. I posen med festlige kransekagefigurer, assorterede hatte og bordbomber stak et par drinksplettede bunny ears ud af åbningen. Jeg hev fat i posen og tænkte begejstret, at alt dette kunne smides ud. Men så skete der noget sjovt. Jeg tog mig selv i at tænke: »Jeg venter da vist lige med at smide det her ud, sådan at jeg har noget at smide ud, når jeg går i gang med Kondo-oprydningsprojektet på bloggen.«

Senere på aftenen så jeg en t-shirt i mit skab, som jeg næsten ikke har brugt og ikke længere kan passe. Tanken ramte mig igen: »Der er da ingen grund til at begynde at aflevere tøj til genbrug. Endnu.«

Jeg ved, at det bliver virkelig svært at rydde op i mit tøj, og hvis det skal være muligt at illustrere en vis form for succes i det her projekt, er det fristende at gemme lidt til den side af vægtskålen, som indeholder det, jeg vælger at smide ud. Af skræk for at jeg ude i fremtiden på bloggen kun kan vise ganske få plastiksække med genbrugstøj og affald, gemmer jeg altså ting nu, som jeg ellers ville kassere. Det skal være løgn!

Fokus på det jeg beholder frem for det jeg smider ud
I stedet for at bruge så meget energi på at tænke over, hvor svært det bliver at smide ting ud, skal jeg hellere have fokus på, hvor dejligt det bliver kun at være omgivet af ting, jeg vælger at beholde. Undertitlen til Marie Kondos bog fortæller jo også, at det er en metode, “der skaber plads til det du elsker”, ikke at det er en metode til at “slippe af med alt dit lort”. Resultatet er det samme, spørgsmålet er, hvor man vælger at lægge fokus.

Når jeg er færdig, kommer der kun til at være ejendele i mit hjem, som er vigtige for mig. Jeg har en følelse af, at der er en helt bestemt meningsfuld mængde af ejendele, jeg skal beholde (jeg ved bare ikke selv hvilke endnu). De er derude, i mine skabe, skuffer og reoler, og jeg skal “bare” finde frem til dem, én genstand ad gangen, og oprydningsprojektet går dermed ud på at skrælle alt det fra, som ikke er en del af den meningsfulde mængde.

I stedet for at være nervøs for projektet er jeg derfor begyndt at fokusere på et målscenarium, hvor jeg er omgivet af ejendele, som giver mig glæde og energi. Den følelse skaber ikke angst for at vælge fra, men motiverer mig tværtimod til at komme i gang – og give plads til det, jeg vælger til.

Kaninørerne og t-shirten skal ud. Nu.