Første trin i oprydningen: Hvorfor vil du gerne have orden?

En naturlig “håndplukket” buket

workshop-blomster

En tidsel, en rose, en tulipan, en kirsebærgren. Okay, jeg ved ikke lige, hvor man finder et eukalyptustræ på Nørrebro, men derudover kunne min buket sagtens bestå af blomster og grene, som jeg selv havde samlet i naturen.

Jeg har dog ikke været på jagt i kvarteret med en nyslebet havesaks. Det er derimod en blomsterstylist hos firmaet bloomon, som har udvalgt de lange flotte blomster, jeg står bøjet ind over på billedet ovenfor. I går aftes var min søster og jeg nemlig til en workshop, hvor vi snittede og anrettede vores egne buketter. Nederst i indlægget kan du se, hvordan min buket endte med at se ud.

Det vilde håndplukkede look
Generelt synes jeg, at buketter kan blive lidt kedelige og flade, hvis blomsterne har samme højde. Jeg bryder mig heller ikke om, når looket er for sødt eller for stramt. Jeg er mere til det håndplukkede look, hvor forskellige blomster er sat lidt skødesløst sammen. En buket med vilde blomster fra vejkanten har en helt særlig skønhed over sig.

Det er denne skønhed, som jeg synes, man kan snyde sig til med blomster fra bloomon. Firmaet går efter at lave “perfekte uperfekte buketter”, og ud fra filosofien om, at less is more, mener de, at hver enkelt blomst bør have luft omkring sig og blive set. Deres koncept går ud på, at man gennem et abonnement får leveret blomster til døren, og så skal man ellers selv snitte stænglerne og anrette blomsterne i en vase. Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere på bloomon.dk.

Efter workshoppen bestilte jeg en månedlig levering, så nu er jeg spændt på, hvad der venter mig. Når jeg modtager min næste samling af blomster, vil jeg vise her på bloggen, hvordan du snitter og anretter blomsterne, og give tips til, hvordan du forlænger levetiden for buketten.

Marie Kondo og blomsterbuketter
Det nænsomme arbejde og den særlige opmærksomhed til hver enkelt blomst, er jeg overbevist om, er helt i Marie Kondos ånd. Med jævne mellemrum aer Kondo sine ejendele, og nogle gange taler hun endda med dem. Hendes pointe er, at du skal behandle dine ting godt og med respekt. At arbejde sanseligt med blomsterbuketter ligger altså godt i tråd med den KonMarie-filosofi, som min blog bygger på. I øvrigt skrev jeg også “Blomster” i min notesbog, da jeg lavede visualiseringsøvelsen, som jeg skrev om her.

Når jeg tidigere har købt blomster, er de de bare kommet med hjem og sat direkte op i vasen i samlet flok. Derfor var det anderledes at skulle give stænglerne et snit og placere dem enkeltvist i den store vase. Der var noget sanseligt over at stå lidt tid med en blomst i hånden og vurdere stænglens robusthed og dreje vasen lidt rundt. Jeg havde ansvaret for hver enkelt blomst. De robuste blomster og grene skulle placeres først, sådan at de dannede et gitterstativ i vasen, som de bløde sarte blomster kunne plottes ind i.

blomsterbuket-stuen

blomtserbuket-stuen-2

blomst-zoom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første trin i oprydningen: Hvorfor vil du gerne have orden?